Forside › Parametre › Tidsfrist for auto. handling, når et materiale er sendt til central sortering | Søg |
Parameteren styrer, om der foretages automatisk fejlretning på materialer, der sendes til central sortering fra andre steder end en reserveringshylde eller en opstillingsgruppe.
Er parameteren ikke sat, foretages der ikke fejlretning.
Er parameteren sat, angiver værdien, hvor lang tid der skal gå, før et materiale, der p.t. er registreret sendt til central sortering, og som ikke forinden var placeret på en reserveringshylde eller i en opstillingsgruppe, bliver fejlrettet.
Der regnes i hele døgn målt fra det tidspunkt, materialet blev registreret "sendt til central sortering", til tidspunktet for kørslen af det job, der foretager fejretningen (kører typisk om natten). Sættes parameteren til 0, fejlrettes alle de relevante materialer ved førstkommende kørsel. Sættes parameteren til 1, fejlrettes de materialer, der har ligget stille i mindst 1 døgn, osv.
Foretages en anden registrering på materialet, inden tidsfristen udløber, fejlrettes materialet ikke.
Den handling, fejlretningen indebærer, styres af parameteren Automatisk handling, når et materiale er sendt til central sortering.