Forside › Parametre › Tidsfrist for fejlretningsordrer for materialer med fast tilhør placeret på et mat.hotel | Søg |
Parameteren styrer, om den automatiske fejlretning opretter fejlretningsordrer på materialer, som er placeret på et materialehotel, men som har fast tilhør på en filial, hvor der er plads.
Er parameteren ikke sat, oprettes ikke fejlretningsordrer.
Er parameteren sat, angiver værdien, hvor lang tid der skal gå, før der oprettes fejlretningsordrer til forkert placerede materialer.
Der regnes i hele døgn målt fra den seneste registrering på materialet til tidspunktet for kørslen af det job, der foretager fejlretningen (kører typisk om natten). Sættes parameteren til 0, fejlrettes alle de relevante materialer ved førstkommende kørsel. Sættes parameteren til 1, fejlrettes de materialer, der har ligget stille i mindst 1 døgn, osv.
Foretages en anden registrering på materialet, inden tidsfristen udløber, fejlrettes materialet ikke.